vores domaine   •   vores vines   •   vores værlese   •   Contact

• i •

 

Familieejet siden 1909

 

Igennem 4 generationer har vi ledt efter kvalitet

 

Det var oldefaderen Adolphe Wehrlé som grundlagde vinhuset i 1909. På det tidspunkt, var Alsace stadig under tysk styre, og der var ikke tale om vingårde. Adolphe startede derfor med at købe et par vinstokke, mens han fortsatte sit fag som smed. I 1918 begyndte Alsace, som igen var fransk, at gentænke organisationen og produktionen af sine vingårde.
Bedstefaren Xavier var blandt de mange tilhængere af kvalitet. Han efterfulgte sin far og lagde virkelig grunden til vinhuset ved at skabe en specifik etiket og ved selv at lave aftapningen. Frem for alt forblev han tro til hvad der blev familieånden og sørgede for, at købe god jord.

Laurent Wehrlé og hans far Maurice

I begyndelsen af 1970'erne overtog faderen Maurice. Han besluttede at forlade hjertet af landsbyen og at bosætte sig lidt væk for bedre at kunne udvikle vinhuset og have en fuldstændig uhindret udsigt over vinmarkerne.
Maurice's søn Laurent kom til i 1997, efter at have studeret vin i Mâcon og derefter handel i Jouy-en-Josas. Han havde først arbejdet i Bourgogne og Beaujolais, og ligeså i Tyskland og Sydafrika, hvor han var nysgerrig efter at se hvordan arbejdet som vinbonde var. Siden 2000, har Laurent kørt godset på egen hånd.

• ii •

 

Den højeste landsby på Alsace-vinruten

 

Tårnene er også vores rødder

Ved foden af Stauffen-massivet og de tre slotte af Eguisheim, ligger landsbyen Husseren les Châteaux i en højde af 390 meter, den højeste på Alsace-vinruten. Lige op til skoven og med udsigt over vinmarker og Rhin-dalen helt til Schwarzwald i Tyskland.
"Vores familie rødder er i Husseren les Châteaux, hvor tårnene har våget over byen i århundreder. Vi har valgt dem som emblem på vores etiketter og tegnet dem på W'et af vores navn, som mærker vores urokkelige forbindelse til vores jord."

• iii •

 

En mosaikvingård af små parceller

 

Terroirernes mangfoldighed garanterer vores vines karakter

 

"Vingården er næsten udelukkende skabt af min bedstefar Xavier. Han valgte ikke den nemme vej med omkring tres forskellige små grunde. Men det, der betød noget for ham, var at lave vine med forskellige karakterer. Så han erhvervede dem alle i henhold til terroirernes mangfoldighed, men også deres placering. Med undtagelse af en enkelt vinmark i dalen er alle placeret på skråninger eller halv-skråninger. Vinhuset har i dag ti hektar med varieret jordbund af kalksten, mergel og ler. Fire hektar ligger på skråningerne af Grand Cru Eichberg og Grand Cru Pfersigberg."

• iv •

 

De 7 Alsace druesorter

 

Vi respekterer traditionen med gamle vinstokke og masseudvælgelse

 

Traditionen tro dyrkes alle Alsace druesorter på vores Domaine. De hvide : Sylvaner, Pinot Blanc-Auxerrois, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurztraminer og den røde Pinot Noir. Til vores crémant'er har vi for nylig også plantet Chardonnay. I vores familie har vi altid passet meget på vores vinstokke, fordi det er hjerteskærende at trække dem op. Vi ønsker mere end noget andet at beholde vores gamle vinstokke, fordi de giver virkelig forskellige vine. Når vi ikke kan gøre anderledes, omplanter vi som vi altid har gjort, i tætte rækker og med masseudvælgelse. Det er meget mere arbejde, men kvaliteten følger med. Dette valg om at arbejde på "den gammeldags måde" er også en seriøs fordel mod klimaforandringer.

• v •

 

Vores sunde bondefornuft

 

Vi har altid praktiseret respektfuld vindyrkning

 

Vores metode er baseret på vores sunde bondefornuft: vi arbejder godt i vinmarkerne for at producere gode druer, som vil give gode vine. Siden godsets oprettelse har vi drevet økologisk vindyrkning, men uden at nævne det! Pløjning har altid eksisteret, engang med okser eller heste, i dag med et nyt pløjesystem som erstatter de gamle plove. Vi har specifikt udstyr med flere kædeled og små traktorer tilpasset hver vindyrkningsopgave. Vi er tro til vores ideer i hvordan vi har tilpasset dem nutiden. Den økologiske certificering, som vi har anmodet om, er en simpel formalitet, der fremhæver vores knowhow uden at ændre den.

• vi •

 

Præcision i kælderen

 

Vi laver alle vores vine med samme opmærksomhed

 

Vi har redesignet vores sortiment for at tilbyde endnu mere distinkte vine, fra fornøjelsesvin til terroir- og grand cru-vine. Vi giver alle vores cuvéer den samme præcision som til vores vinstokke. Da vores terroir er velkendt i dag, arbejder vi i kælderen afhængigt af druernes oprindelse med separate vinificeringer eller ikke. Efter at have høstet druerne ved god modenhed, men uden overskud, udfører vi en afmålt ekstraktion af bærrene, hvorefter vi starter gæring udelukkende med naturligt gær. For nogle af vores årgange lagrer vi flere af vinene på træfade fra Bourgogne. Druebalance og respekt for terroir'erne guider os i alt vores arbejde i kælderen.